Del 3. Et jakkesæt bliver født – Delight Magazine

Del 3. Et jakkesæt bliver født – Delight Magazine

J.Antony Copenhagen leverer jakkesæt af høj kvalitet, hvor omdrejningspunktet er stolthed, tradition og godt håndværk. Da vi tror på, at en forudsætning for kvalitet er, at det er til stede gennem hele produktionen, vil vi gerne give dig et kig bag kulisserne.

Se Artiklen i Delight Magazine

Et jakkesæt bliver født – Del 3.

Af J.Antony Copenhagen

At lave det perfekte jakkesæt er en livslang rejse. Lige fra at finde den rigtige uld, til at sammensætte de forskellige dele af jakkesættet og i sidste ende præsentere et stykke håndværk, hvor alle detaljer er tænkt igennem. Passionen for værket og jagten efter det unikke stykke tøj er det, der motiverer os. Vi har vores værdier med i hele processen – en bæredygtig og social ansvarlig produktion er i vores øjne grobund for et unikt produkt. Når jakkesættene skal designes, kombineres disse værdier med traditionelt italiensk håndværk og nutidens tidsløse elegance.

Det traditionelle håndværk og dets udtryk eksisterer fortsat i høj grad i jakkesæt verden over, og det er derfor ingen hemmelighed, at J.Antony også kigger mod jakkesættets fødelande, som England og Italien, når jakkesættet skal designes. Moden pulserer på sit højeste i disse lande, og der er ingen tvivl om, at jakkesættet har indtaget en betydningsfuld plads i engelske og italienske gentlemænds gaderobe såvel som hverdag.

Derfor har inspirationsturer til Milano og London været en fast del af designprocessen i mange år for J.Antony. På turer som disse kigges der efter nye trends og kvaliteter, men også nytænkning indenfor bæredygtige konfektionsmaterialer og produktionsprocesser. Det er blandt andet herigennem, at vi har stiftet samarbejde med verdenskendte metervareproducenter, som alle sætter stort fokus på at mindske forureningen på deres fabrikker og sikre en mere bæredygtig produktion.

Desuden har vi også valgt udelukkende at samarbejde med Woolmark-certificeret metervareproducenter. Woolmark er verdens førende og mest veletablerede kvalitetsstempel, der gives inden for uldkvaliteter, hvilket betyder, at visse parametre indenfor miljø, forurening, kvalitet, bæredygtighed og produktion bliver overholdt fra de uldfarme, hvorfra metervareproducenterne køber deres uld.


*Image courtesy by The Woolmark Company

Vi mener, at det er essentielt for innovative danske brands som f.eks. J.Antony at sætte fokus på bæredygtighed og social ansvarlighed. Derfor går vi også meget op i, at vi på vores fabrik bruger naturlige produkter i konstruktionen af jakkesættet, og at personalet har det godt. Generelt forsøger vi at fravælge kunststof til fordel for bæredygtige naturmaterialer, bl.a. er uld 100% bionedbrydeligt og Corozo knapperne i jakkesættet er også et 100% naturprodukt lavet af nødder fra Tagua palmen.

Mange af vores jakkesæt kører på et ”never out of stock” program, hvilket betyder at vi ikke masseproducerer 4 nye kollektioner hvert år, og dermed mindsker vi chancen for spildproduktion. I stedet holder vi fast i, at klassiske designs blandet med nutidens elegance aldrig går af mode, hvorfor man kan købe samme J.Antony jakkesæt mange år frem.

De utallige timer, der ligger i overvejelserne omkring kvalitet, produktion og konstruktion, før kunden i sidste ende står med sit produkt, er et vigtigt budskab for J.Antony at dele med kunderne. Ligeledes er det vigtigt at oplyse om de bæredygtige og socialt ansvarlige aspekter i produktionen, så kunderne kan tage et velinformeret valg, når de køber nyt jakkesæt. Derfor er et jakkesæt fra J.Antony Copenhagen mere end bare et stykke tøj – det er en fortælling om stolthed, tradition og godt håndværk.

Satorial production – af J.Antony Copenhagen

Add Comment

Your email address will not be published. Required fields are marked *